visitnature

Aronia sætter farve på efteråret

Lignende artikler

Jeg holder meget af efteråret og de farver, der følger med – både i haven og i naturen. Ude i den vilde natur foretrækker jeg generelt danske, hjemmehørende arter, hvor der faktisk er en del træer og buske med smukke efterårsfarver. En af mine favoritter er spidslønnen. Den får prægtige gule og til tider helt røde efterårsfarver. Det kan variere en del fra træ til træ og voksested.
I haven derimod har jeg plads til eksoter. En af dem er Aronia – også kaldet surbær eller sortrøn.

Aronia stammer fra den østlige del af Nordamerika. Den ser ud til at klare sig glimrende i det danske klima og kan gro i stort set al slags jord. Busken er blevet “trendy” på grund af sine bær.

Aroniabærret har et højt indhold af antioxidanter og vitaminer og indeholder en masse godt for vores hjerte og blodkar. Et sådan bær er det jo ikke dårligt at være selvforsynende med. Bærrene er i sig selv ikke så fantastiske at spise, men de kan blive rigtig gode, hvis de koges til saft eller marmelade. Gerne blandet med et par af havens æbler.

Aronia får smukke, rødlige efterårsfarver.

Om efteråret får Aronia de flotteste, røde blade, så det virkelig er en fornøjelse og giver haven karakter. Sammen med mine hjortetakstræer, der ligesom Aronia kommer fra det østlige Nordamerika, så får min have et blus af skønne orange-røde farver.

Flere artikler...

Historier fra haven

Havens sommerfuglelarver.

Larver er ikke bare larver. De er utrolig fascinerende når man først begynder at studere dem på nærmere hold og mange...

Ugler i drivhuset

Udtrykket "ugler i mosen" benyttes ofte når der er noget på færde. Herhjemme kan udtrykket omskrives til "ugler i drivhuset" for...

Læderløberen løber efter snegle

Når jeg flytter en havekrukke, brænde, sten eller lignende i haven, er det ikke sjældent at stor bille iler i skjul fra...

Nu flyver ligustersværmeren

Jeg har ingen ligusterhække, men syrener kan også gøre det. Lige nu flyver ligustersværmeren i haven - en af Danmarks største...
Annonce