visitnature

Leopard-sneglen – havens gode snegl

Lignende artikler

Rov-sneglen, der jager dræbersnegle

Den iberiske skovsnegl – bedre kendt som dræbersneglen, har i flere år været en invasiv plage for mange havejere. Mange har taget kampen op mod sneglene, men pas på med at skære alle over en kam. En særlig snegl – leopardsneglen, gør minimal skade i haven – og hjælper dig i kampen mod dræbersneglene. Leopardsneglen er en rov-snegl, der gerne æder andre snegle og deres æg. Derfor er den fin til naturligt at bekæmpe dræbersnegle.

Leopardsneglen – med det latinske navn Limax Maximus, er som “maximus” antyder en ret stor snegl, der kan blive op til 20 centimenter. På dansk kendes den som leopardsnegl, pantersnegl, stor kældersnegl og plettet gråsnegl. 

Leopardsnegl synes jeg er et godt navn, der passer til sneglens rovdyrsagtige måde at leve på – og så har den et særpræget, plettet mønster på ryggen – med lidt god vilje som en leopard. Leopardsneglen er en forholdsvis slank nøgensnegl med grålig bundfarve. 

Leopard-sneglen er en hurtig-kravler i forhold til andre snegle. Den kan derfor let indhente dræbersnegle og angribe dem!

leopardsnegl
Leopard-sneglen æder andre snegle – herunder dræbersnegle. Undgå derfor at bekæmpe leopard-sneglene i haven. Foto: Michal Maňas, BY 2.5, Wikipedia.

Højhastigheds-snegl

Leopard-sneglen er en hurtig-kravler i forhold til andre snegle. Den kan derfor let indhente dræbersnegle og angribe dem. Tilmed afsætter leopardsneglen ikke så meget slim som dræbersneglene, hvilket også er værd at tage med på plussiden.

Leopardsneglen foretrækker næsten altid planter og frugter, der er gået i forrådnelse og jeg har sjældent oplevet at den gør skade på køkkenhaven.

Leopardsneglen findes naturligt i de fleste haver. Hvis du ikke ser den så tit, kan det skyldes, at den er et natdyr. Prøv at tage ud en aften eller nat med en lygte og gå på opdagelse i mørket. Det er faktisk ganske spændende! Om dagen skjuler sneglen sig på fugtige steder, under blade og grene.

Formerer sig langsomt

Selvom sneglen er et “lyntog” i fart i forhold til andre snegle, så er det modsat når det kommer til formering. Leopardsneglen formerer sig i et noget langsommere tempo end dræbersneglen, så du risikerer ikke, at haven pludselig er oversvømmet af leopardsnegle.

Skåner du leopard-sneglen i den have, hvilket du bør gøre, så skal du ikke blive bange for at blive oversvømmet af leopardsnegle. Den bliver sjældent særlig talrig og så den to år om at blive kønsmoden og tilmed lægger den ikke så mange æg – kun ca. 100-200 æg ad gangen, hvor den iberiske skovsnegle alias dræbersneglen kan lægge 400 æg. Tilmed er leopardsneglen kannibal – og kan også æde artfæller. 

Kilder: Sneglekamp.dk, NaturGuide.dk, Wikipedia.

ANNONCE

Flere artikler...

ANNONCE
Annonce

Historier fra haven

Annonce

Annoncer