visitnature

Hvem spiser mine vintergækker?

Lignende artikler

Vintergækker i blomst først på året. Snowdrops hedder de poetisk på engelsk. Men noget spiser dem!

Både vintergækker og dorothea-liljer har haft en fin sæson og stået flot i vinterhaven. Nu banker foråret på og de tidlige haveblomster synger snart på sidste vers. Dog plejer dorothea-liljerne at holde langt ind i marts. Det er dog ikke kun mig, der holder af de hvide blomster. Jeg har bemærket at noget har spist blomsterne hist og her – både på vintergækker og dorothea-liljer.

De hvide kronblade er spist! Hvem er synderen?

Blomsternes kronblade er helt væk. Enkelte steder sidder små hvide fliger tilbage.
Både vintergækker og dorothealiljer er moderat giftige, så man skulle ikke synes at de skulle være særligt attraktive.
Jeg har kigget efter snegle, selvom det er meget tidligt på året, men har ikke fundet nogle her i de tidlige martsdage. Endnu har jeg ikke grebet synderen på fersk gerning. Alternativet har derfor været at gå online og søge vidt og bredt ad internettets mange forgreninger. Her er jeg nået langt ud – og havnet i flere engelske haver, der ligesom jeg har oplevet samme fænomen. Der er dog ikke helt enighed om hvilket dyr, der står bag. Nogle bud lyder på mus, der skulle lade sig lokke af den søde blomst. Andre fastholder at det er skovduer og skovspurve, der står bag. Det korte af det lange er, at mysteriet endnu ikke er helt opklaret. Har nogle af Jer derude et bud, så skriv gerne til info@vildmedhaven.dk.

Er det markmusen?
Eller måske skovduen (ringduen)?

Heldigvis har jeg masser af både vintergækker og dorothealiljer i haven. Og hvem end den formastelige blomsterspiser er, så gør det ikke så meget. Krokus tager snart over – og dernæst martsvioler og vorterod.

Dorothealiljer i marts.
ANNONCE

Flere artikler...

ANNONCE
Annonce

Historier fra haven

Annonce

Annoncer