Normalt er det i sensommeren og det tidlige efterår at hvepse af familien Vespidae – de såkaldte gedehamse, kan genere os, men i det milde efterår har jeg oplevet arrige hvepse så sent som sidst i oktober. Det fik hunden blandt andet at føle.
En mild oktobermorgen sidst på måneden, gik jeg en tur rundt i den bagerste del af haven. Her lå en større dynge blade. Vores hund Thea, en glad border collie, kastede sig i bladene og rullede sig rundt. Næsten på samme måde som børnene kunne have fundet på. Det skulle den imidlertid ikke have gjort! Pludselig sad der talrige hvepse i hendes pels. Det kom bag på os begge. Aldrig før har jeg mødt arrige, aktive hvepse omkring et bo så sent på året! Thea forsøgte først at snappe efter de stikkende væsner. Derpå søgte hun væk mellem træerne og rullede sig rundt i græsset for at slippe af med hvepsene i pelsen. Jeg ved ikke hvor mange stik hun fik, men hun virkede heldigvis ikke synderligt mærket af episoden. Jeg selv slap med skrækken.
Hvepseboet går normalt til grunde i september
Normalt burde hvepseboet være helt i opløsning på denne tid af året og arbejderne være arbejdsløse – og strejfe alene rundt på rov på egen hånd. De lever på lånt tid – og dør når frosten kommer. Kun dronningen overlever og finder et egnet, beskyttet sted at gemme sig for vinteren. Som regel bliver de sociale gedehamse rastløse allerede i begyndelsen af september. Dronningen holder op med at lægge æg og hierarkiet smuldrer. Et aktivt hvepsebo sidst i oktober har jeg aldrig oplevet før. Det må være det milde efterår. Gad vide hvad fremtidens klimaforandringer bærer med sig i den henseende.
