Havemagasinet om natur i haven - fra humlebien til rødhalsen. Om sommerfugle, bier, blomster - om farver, sanser og haveglæde - og om hvordan du hjælper den vilde natur i din have - og hvordan du får plads til lidt mere liv i haven.
Bag tasterne
Jeg hedder Marianne Riis Lisborg og er til daglig redaktør på naturmagasinet NaturGuide.dk og medindehaver af VisitNature.
Privat holder jeg meget af at arbejde med haven - uden at være decideret haveekspert. Både at plante, høste - opleve og sanse. Jeg holder af den vilde natur - de vilde bier, de vilde blomster - og de er velkommen i min have. Faktisk gør jeg en del for at skabe endnu bedre betingelser for at natur og dyreliv også får en plads hos mig. Det er i bund og grund det som VildMedHaven.dk handler om.
Haven er et frirum, hvor jeg slapper af og finder ro - og hvor jeg går på oplevelse - på "havesafari" og glæder mig over det liv, der omgiver mig i haven.
Aktuelt i haven
VildMedHaven.dk (sansehaven.dk) har fokus på en naturlig og oplevelsesrig have - med plads til udfoldelse og opdagelser. Med support fra mit team fra VisitNATURE, skriver jeg om den aktuelle årstid. Havens natur netop nu - med tips og inspiration til den vilde have.
VildMedHaven.dk handler også om at prøve ting af - og blive klogere.
De danske haver er måske nok små frimærker, isoleret set, men selv få kvadratmeter plads til den vilde natur i en have vil samlet set kunne gøre en forskel for mange af vores sommerfugle, fugle og smådyr. Og har man først øje for det, så er det faktisk livsbekræftende at omgive sig med liv.
Finansiering
Siden finansieres via annonceindtægter og affiliate-partnere. Det vil sige, hvis jeg henviser til et produkt eller en vare på siden får jeg ved salg en procentsats af salget fra netbutikken - uden at det koster dig en krone ekstra! Indtægten bruger jeg til at udvikle og drive VildMedHaven.dk. Direkte sponsoreret indhold vil fremgå af artiklen.
Annoncer: