visitnature

Urteskum og Rødært – havens svampedyr lyser op!

Lignende artikler

Jeg har nævnt det før, men jeg elsker simpelthen alle årstider. Det gør sig også gældende her hvor vinteren står for døren, mens efteråret hænger i med de sidste kviste. Lige nu er mange blomster falmet og de fleste blade er faldet af træerne som står nøgne og forladt. Men også i denne tid er der masser at opleve i haven. Det er nemlig en god tid at gå på opdagelse efter de sjove og finurlige svampedyr som ofte lyser op i den ellers farveløse have.

Hvad er et svampedyr (Myxomyceter)? Tja, det er hverken et dyr eller en svamp så navnet er måske lidt misvisende. Men det kommer af, at de danner sporer som svampene, men kan bevæge sig som dyr. De tilhører dog en orden for sig selv. Det er encellede dyr og tidligere kaldte man dem for slimsvampe. I Danmark har vi over 200 forskellige slags svampedyr og de kan være utroligt svære at artsbestemme. Mange ændrer udseende efter blot få timer. De har flere stadier i deres cyklus så hvis du finder et svampedyr kan du med fordel holde øje med stedet de næste 1-4 dage for at se hvordan de ændrer sig. Hvis du gerne vil have bestemt hvilket svampedyr du har fundet, er det vigtigt med gode billeder.

Svampedyret “urteskum” (Mucilago crustacea) her siddende omkring stænglerne på en snebær-busk i haven. Fotograferet i november.

Svampedyr på havens snebær

Selv fandt jeg forleden dag et svampedyr på mine snebær. Den har det skønne navn urteskum, hvilket passer godt på det stadie jeg fandt det i. Jeg har taget billeder med flere dages mellemrum hvor det i starten var helt hvidt som skum, men efterfølgende bliv de sorte sporer tydeligere og tydeligere. Urteskum finder man normalt ikke helt så sent på året, men vi har haft et meget mildt efterår, hvilket nok er årsagen til det sene fund.

Svampedyret urteskum findes ikke kun på mine snebær i haven. Her ses den på nogle visne bøgegrene.

Andre sjove navne på svampedyr er kæmpeklat, troldsmør, kanelstøvrør, rødært, poleret glatfrø og skinnende støvpude. Rigtig mange af svampedyrerne har dog ingen danske navne men kun latinske navne.

Jagt på svampedyr i haven kan bestemt også anbefales, hvis man har børn med. Herhjemme er begejstringen i hvert fald stor når drengene går på opdagelse og finder sjove ting – både i skoven og i haven.

Her er det svampedyret Rødært som jeg har fundet på en træstub.
ANNONCE Kopiér

Flere artikler...

ANNONCE
Annonce

Historier fra haven

Annonce

Annoncer