Vinterfodring af havens vilde fugle
V

Vinterfodring af havens fugle.
Holder du, ligesom jeg, af at betragte fuglene derude, kan du her læse om de forskellige fugles foretrukne menukort, se fotos af de almindeligste arter samt hente tips til hvordan du på bedste vis fodrer fuglene i haven. 

Af naturvejleder Niels Lisborg. 
Ivintertiden er vi mange, der har glæde af at fodre havens småfugle. Som oftest klarer fuglene sig fint uden havens foderhuse, men ved at fodre fuglene gennem vinteren, kvitterer de med et spændende nærvær lige uden for vores vinduer. Holder du, ligesom jeg, af at betragte fuglene derude, kan du her læse om de forskellige fugles foretrukne menukort samt hente tips til hvordan du på bedste vis fodrer fuglene i haven. Husk, hvis du først er begyndt at fodre regelmæssigt er det vigtigt at fodre vinteren igennem, da fuglene hurtigt bliver afhængige af din fodring.

Annonce:
Alt til havens fugle fra haveglad.dk – leveret til døren.

Musvitten er den største mejse. Hannen kendes på den kraftige sorte bryststribe. Gråmejsen er en fin, lille mejse. Gråmejse kaldes også for sumpmejse.

SOLSIKKEFRØ OG FEDTKUGLER

Blåmejsen og den lidt større musvit er rigtig glade for solsikkefrø og nødder. Når man i forretningerne køber foderblandinger til havens fugle er det som oftest med 90 % korn (hvede) kun iblandet lidt solsikkefrø med mere. Ønsker du at målrette din fodring mod mejserne kan det derfor bedst betale sig at købe større poser (10 kg) udelukkende med solsikkefrø, da mejserne sjældent er glade for korn.
Når det kommer til mad ved foderbrættet er mejserne ikke sociale overfor hinanden. Det er derfor en god ide om muligt at fordele maden til flere fodersteder, f.eks. ved at hænge mejsekugler forskellige steder.  Som oftest flyver mejserne enkeltvis frem til foderbrættet, snupper et solsikkefrø og flyver straks væk igen i sikkerhed i en busk eller lignende, hvor mejsen åbner frøet for at nå ind til kernen.

Sortmejse
Sortmejsen ligner en lille bleg musvit. Den kendes på sin hvide nakkeisse-stribe.
Topmejsen ses kun i Jylland og på Fyn og næsten kun i haver i landområder. I dag fodrer vi ikke længere med mejsekugler i plastiknet, men bruger en praktisk beholder til foderkuglerne.

Jeg har aldrig selv oplevet at fuglene har hængt fast i nettet omkring fedtkuglerne, men jeg bruger i dag i stedet en foderkuglebeholder, der kan genbruges igen og igen. Alternativt kan man stikke et stykke ståltråd eller snor igennem kuglen til ophæng.

Halemejser
Halemejser er trods navnet ikke en mejse. De ses fåtallige ved foderbrættet, men søger gerne til mejsekugler.

Mejserne spiser også gerne fedt – og endda til nød kød i vintermånederne. Smeltet svinefedt (køb evt. palmin) iblandet solsikkefrø er derfor et hit blandt mejserne. Det er let at lave sine egne mejsekugler. En klassiker er at lade en smeltet fedtblanding størkne i en overskåret kokosnød, der kan ophænges i en gren derude. Hvis de større fugle (skovspurve og skader) besætter mejsekuglerne for hyppigt kan du hænge kuglerne op i en omvendt urtepotte. Her kan mejserne stadig komme til, mens de øvrige må opgive.

Stor flagspætte er meget glad for mejsekugler og kan hurtigt rydde pladsen. Også skovskaden spiser gerne fedtkugler og plukker dem gerne ned på jorden. Plastik-nettene omkring mejsekuglerne er i dag udskiftet til en praktisk beholder, hvor fuglene stadig kan komme til. Se Farvel til plastiknet.

Solsikkefrø er også meget populært hos fugle som grønirisk, kernebider, dompap, stillits, bogfinke og kvækerfinke. Disse fugle har alle et kompakt, kraftigt næb, der let skiller solsikkefrøet for at nå ind til kernerne. Disse arter kan alle trækkes til foderbrættet, men ofte foretrækker de at blive fodret på jorden. Gerne, hvor der er gode oversigtsforhold, så en kat ikke kan snige ind ind på dem – og gerne hvor der er tætte buske eller en hæk i nærheden, hvor de kan søge dækning, hvis spurvehøgen dukker op. Dette gælder i øvrigt for de fleste af havens fugle.

Kærnebideren kendes på sit kraftige næb. Den er ligesom grønirisken glad for solsikkefrø.
Grønirisk
Grøniriskens gule vingespejl er et godt kendetegn udover den olivengrønne farve. Hunnen er blegere grøn end hannen.
Dompap
Hos dompapperne bærer kun hannen den pragtfulde røde farve. Hunnerne er brune, men begge har sort kalot.
Bogfinke og kvækerfinke
Bogfinken er almindelig i haven. Den spiser helst fra jorden. Af og til dukker der nogle kvækerfinker op. Det er fugle på træk fra nord. De kendes fra bogfinken på bl.a. de orange skuldre og den lyse bug.
Stillits
Stillitsen er en smuk, farverig fugl. Den spiser gerne solsikkefrø.

KORN

Skovspurve og gråspurve spiser gerne det korn i foderblandingerne som mejserne ikke vil have. Skovspurvene kan være talrige. De forveksles ofte med gråspurve, der i dag desværre er gået en del tilbage i antal. Skovspurven kendes på den brune kindplet og nøddebrune kalot. Skovspurve og gråspurve er ikke så adrætte som mejserne og foretrækker at spise på jorden, men ellers gerne på foderbrættet. De kan også spise af mejsekugler, men kan ikke hænge så smidigt som mejserne. De er meget mere sociale end mejserne og kan i mindre flokke indtage pladsen omkring foderbrættet.

Gråspurv vs skovspurv
Gråspurven forveksles ofte med skovspurven. Skovspurven har nøddebrun kalot og en sort kindplet. Begge arter spiser gerne korn, men også solsikkefrø.

Artiklen er udgivet i samarbejde med NaturGuide.dk, hvor den tidligere har været bragt.

Annonce
Annonce

Fik du læst?