Fugleneget er til spurvene, men først og fremmest ser det hyggeligt ud.
Især førhen var det en udbredt skik at hænge fugleneg ud til fuglene om vinteren – ikke mindst omkring juletid. På den måde er fugleneget, der består af et bundt havrestrå med kerner, nærmest blevet et symbol på menneskets hjælp til de trængte fugle – og på julens gavmildhed.
Talrige julekort gengiver havreneg i et sneklædt landskab med sværmende fugle.
Jeg holder selv af, at hænge et stort juleneg ud i haven – vel vidende at det mest er symbolsk og til pynt, da kun få fugle har glæde af negets relativt få havrekerner. Særligt gulspurve holder meget af havreneg. Det er dog ikke så ofte man ser gulspurve inde i haverne i byerne. Gulspurven er det åbne lands fugl. Den hører til ude på landet – omgivet af marker. Derimod er både skovspurven og gråspurven glade for havrekorn, men helst hvis du smider en håndfuld på jorden.
Mejserne og droslerne er som oftest helt uinteresseret. I praksis er havreneget – eller juleneget om man vil, mest til pynt – ligesom kransen på døren, men det er ok. Det ser hyggeligt ud – og skulle der komme et par sultne gulspurve forbi vil jeg glæde mig over det.
Havre dyrkes som foder til husdyr – f.eks. til heste, men også til mennesker – nok mest kendt som havregryn. Havre har været dyrket siden bronzealderen og regnes for den mest hårdføre af de fire oprindelige kornarter. Den kan således dyrkes på alle jordtyper, hvor den sås om foråret og høstes i august.
Et havreneg i haven skaber stemning. En del af kernerne falder dog til jorden når det blæser. Her er det gerne musene ved nattetide, der er hurtigst.
