Jeg synes at sommerfugle er spændende – og ikke mindst de mange, flotte og fantasifulde larver. Nu er det endelig lykkedes at få dueurtsværmerens larve i min have.
Dueurtsværmerens store larve
Det er helt utroligt, så eksotisk nogle af vores hjemlige sommerfuglelarver ser ud. De findes i et væld af farver og mønstre med pletter, striber med og uden strittende hår og børster. Én af de fascinerende larver er dueurtsværmerens larve. Den kan blive imponerende stor, ca. 8 cm, med store, sjove snydeøjne, der gør larven endnu mere personlig.
Den voksne aftensværmer, dueurtsværmeren har jeg ofte set i haven. Tidligere på sommeren var et eksemplar kommet ind i drivhuset og gemt sig i vinrankerne. Den voksne aftensværmer ligner virkelig et indslag fra troperne med sine smukke lyserøde og olivengrønne farver.
Et urørt, solbeskinnet bed med vilde gederams
Larven lever gerne på dueurt og gederams, der begge er høje, vildtvoksende planter med violette blomster. I et fugtigt hjørne af haven vokser nu 1½ meter høje lådden dueurt sammen med baldrian – en anden høj, vild staude. Et fantastisk skue når de blomstrer.
Ved siden af drivhuset har jeg tidligere haft et lille jordbearbejdet areal med frilandstomater. I år har jeg ikke fået gjort noget ved det – og naturen fik lov at tage over. Her har vilde gederams skudt op.
Gederams ses ofte i skovlysninger, grøftekanter og udyrkede markkanter. I sensommeren spredes frøene med vinden. De uldne fnok flyver vidt omkring ligesom mælkebøtte-frø. I år er nogle frø åbenbart landet i mit tomatbed. De små, unge gederams-skud kan faktisk spises. De kan koges og tilberedes som asparges. Bladene fra gederams har også tidligere været anvendt til gederams-te. Hos mig fik de lov at blive stående og udvikle sig til et afgrænset gederams-bed, der endte med at blive rigtig smukt.
I juli har jeg dagligt glædet mig over de violette blomster – og så skede det! Her i en skøn, mild augustdag opdagede jeg pludselig ikke bare én, men to store larver af dueurtsværmeren. Larverne spiser lystigt af bladene af de vilde blomster, der nu står med store, uldne fnok-stande i toppen og næsten ligner bomuld. Hvis man forsigtigt rører ved larverne løfter de forkroppen og trækker hovedet sammen, så de store øjne på forkroppen virkelig syner – i håb om at skræmme en potentiel fjende.
Når larverne sidst på sommeren eller i begyndelsen af september har spist sig store nok, så forpubber de sig. Først til næste år – sidst i maj, klækker de nye sommerfugle.
