Syltede gulgrønne tomater
S

Inden frosten rammer…

Vi har lige taget hul på oktober og jeg har stadig tomater på friland, men nu modner de ikke rigtig mere. Jeg har derfor været rundt ved alle krukker og plukke de sidste tomater af planterne inden frosten rammer. Det blev alligevel til en del. En del af dem har gulgrønne og orange nuancer. De får lov til at modnes i vindueskarmen, hvor de ofte kan vinde farve, men de kan også bruges til syltning.

De grønne tomater får lov at modne i vindueskarmen. De gulgrønne og orangegule bruger jeg til syltning. Røde tomater kan i øvrigt også syltes.

Min mand har ofte fortalt om hvordan han som dreng fik grønne, syltede tomater hos sin mormor.
I mellemtiden er der skrevet meget om at grønne tomater er giftige. Grønne tomater indeholder nemlig giftstoffet alfa-tomatin. Fødevaremyndighederne har tidligere udtalt at det ikke er skadeligt at spise grønne tomater i mindre mængder, da niveauet af alfa-tomatin er forholdsvist lavt.
Jeg undlader dog gerne at bruge de helt grønne tomater, men lader dem så vidt muligt modne i vindueskarmen. De gullige og orangerøde bruger jeg til syltning og resultatet er fint.
Opskriften er omtrent den samme som ved de klassiske grønne tomater. Den jeg benytter kommer her; forholdet er ud fra 100 g tomater, da det svinger hvor mange jeg sylter af gangen. Så kan man bare gange op så det passer med den mængde tomater man har.

Syltede tomater på glas.

Fremgangsmåde:

Tomaterne skyldes og lægges i et rengjort sylteglas (patentglas eller lign. der kan slutte tæt). De øvrige ingredienser kommer i en gryde og skal småsimre indtil både rørsukker og salt er helt opløst. Den varme lage hældes over tomaterne. Husk at lægge låg på imens det er varmt. Personligt kan jeg bedst lide tomaterne når de lige har stået en ugestid men de kan sagtens spises før.

Ingredienser:

  • 100 g små tomater (cocktailtomater eller cherrytomater).
  • 50 g økologisk rørsukker (alm. sukker kan også bruges).
  • 1 stort laurbærblad.
  • ½ tsk. salt.
  • 1 dl. eddike

Annonce
Annonce

Fik du læst?